Thorkilds Hjemmeside

Første gang i Wagrain - 2011

Et tilbageblik

I Julen 2010 var vi i Zell Am See med Lotte, Kaspar og Mikkel. Det var vores første skitur til Østrig. Hidtil havde vi kun været nordpå til Sverige og Norge.

Elin havde ikke lejet ski. Hun var ikke så begejstrt, men hun blev overtalt til at tage på skiskole. Det gjorde en forskel. Da vi kom hjem erklærede hun, at vi var nødt til snart at skulle afsted igen, inden hun glemte det.

På vores efterhånden traditionelle tur til Ferie for Alle i Herning besøgte vi Højmarks stand og der købte vi en rejse til Wagrain.

Det blev vores første tur dertil, men den var meget vellykket. Nu har vi været der 4 gange.

Et par billeder fra Julen i Zell am See, Elin og Kaspar på ski på Maiskogel og juleaften på hotellet efter middagen.

Marts 2011.

Vores første dag på ski gik ikke så godt. Vi var taget til Flying Mozart. Det startede godt nok med at komme ned ad den første stejle bakke. Vejret var vidunderligt og vi nød solen, mens vi fik et glas vand ved Birkhahnalm.

Derefter tog problemerne fart. Det næste stykke forskræk-
kede Elin så meget, at vi nær ikke var kommet ned til liften.

Vi nåede hjem.

Da vi skulle spise om aftenen var der ingen bord til os. Vi blev så sat sammen med et andet par. Vi var noget spændte på, hvordan de nu ville være, at skulle dele bord med en hel uge. Det var Lone og John, der dukkede op og det skulle vise sig at blive medvirkende til den gode oplevelse, som ferien endte med.

Vi fik talt sammen om vores uheldige tur om dagen og blev anbefalet, at vi skulle tage til Grafenberg den næste dag. Det var heldigt. Elin havde næsten opgivet at komme på ski igen, men på Grafenberg genvandt hun sin selvtillid.

Elin på vej ned ad Grafenberg.

Efter en formiddag på pisten, gik vi tidligt hjem, og spadserede en tur ned i byen.
 

Den snak vi havde fået om pisterne på Grafenberg contra Flying Mozart var virkelig god. Da vi den følgende dag kom på ski, gik det godt for Elin. Hun blev meget glad for turen fra toppen, ned til Hachau Alm - kaldet Hans i Hullet.

Pisten fra toppen af Grafenberg til Hans i Hullet er ret stejl på det sidste stykke. Jeg forsøgte at forklare Elin, at hun ved at køre lidt til vestre kunne undgå det. Det ville hun ikke høre på. Hun skulle nok bestemme.

John og Elin på den alternative tur ned ad Hachau

ankommer vel til Hans i Hullet

Så dukkede John op. Han fik hende overbevist om at hun skulle prøve, og han ville køre med og vejlede hende, som det ses her til venstre. Det førte også til, at han overtalte hende til at køre med over til Sontagskogel og ned af den blå løjpe. Den kom vi de kommende dage til at køre flere gange

Mens John instruerede Elin, kørte jeg en tur længere væk sammen med Lone, Britt og Uffe. Til højre se vi på toppen at Sontagskogel, på vej tilbage til Hachau.

Britt og Uffe var et par, som Lone kendte, som tidl kolleger. Vi kom i god snak med dem, og det endte med vi rykkede sammen ved spisningen. Så fra at skulle have siddet to sammen ved et bord, kom vi op på 6. Det kunne være noget trangt, med meget hyggeligt, og vi mødtes også ude på bakkerne og holdt pauser sammen på de forskellige Alm.

Den følgende dag var det min tur til at blive taget under kærlig behandling af John og Lone. Jeg mente at pisten fra Grafenberg ned mod byen var for stejl for mig, men de fik mig overtalt til at tage med, i hvert fald på den første del, "som ikke var så slem". Vi skulle til Onkel Toms Hytte. Det gik også meget fint, og jeg har senere taget den tur flere gange.

Efter turen til Onkel Tom mødtes vi ved Hauhau Alm med Elin, Britt og Uffe. Det var i øvrigt sidstnævnte, der lærte mig at drikke alkoholfri øl. Det kan jo nok siges at være en god ting. Bilkørsel og skikørsel hører ikke sammen med alkohol.

Britt, Lone og John på toppen af Sontagskogel

Det går stejlt ned

Udsigt mod Wagrain fra Onkel Toms Hytte

Lone og John ved OnkelToms Hytte

Terrassen ved Onkel Tom

Eftermiddagspause ved Hachau Alm

John og jeg hos Onkel Tom

Elin på toppen af Sontagkogel

Så er der dømt After ski.

Den følgende dag havde Elin fået så meget styr på skiene, at vi tog sammen over til Sontagskogel og kørte flere ture på den blå piste derovre.

Sidst på dagen overtalte Lone og John mig, til at tage hele turen fra toppen af Grafenberg til parkeringspladsen ved bunden. Så blev der festet ved Kühberg Alm.

Det var kun den ene gang, men ved senere besøg i Wagrain har jeg selv taget turen.

Fest udenfor Kühberg Alm

Den sidste dag havde vi ikke lejet ski. Vi besluttede derfor at tage på en udflugt, da vi først skulle med bussen til lufthavnen om aftenen. Med bus og tog kom vi til Saltzburg, hvor vi gik rundt i nogle timer, før det gik på samme vis tilbage til Hotel Kirchboden.
Vi gik dog ikke ret meget, idet vi hurtigt blev trætte og det endte med, at vi tog toget tilbage en time før oprindelig planlagt.

Billeder fra vores tur til Saltzburg

Det var vores første tur til Wagrain. Den var meget vellykket og vi har siden været på destignationen 3 gange. I jan. 2012 hvor vi var alene afsted, i 2014, holdt vi juleferie med hele familien og senest i marts/april 2015.hvor vi havde vores til dato bedste skitur, samme med Mikkel, Lotte og Kaspar.